Om Sealyham Terrieren

 

Forside

Billeder

Kennelens Hunde

Hvalpe

Udstillinger

Om Sealyham Terrieren

Links

Kontakt

 

 

 

 
Resume
Her vil jeg fortælle lidt om Sealyham terrierens historie, temperament og hvorfor jeg har valgt lige netop denne hund.
Om Sealyham'en

Sealyham terrieren er i tidernes morgen opdrættet til jagt på grævling, odder og ræv.
Det var en meget barsk affære og de unghunde der ikke klarede den første jagt, blev simpelthen skudt, Så det var en hård udvælgelse.
Man ved ikke med sikkerhed hvor mange racer der er brugt i avlen. Det er nok også lidt af forklaringen på, den forskellige pels kvalitet man kan finde hos de respektive linier rundt omkring i verdenen. Men hundes temperament er hengivent over for sin ejer, og opdragelse skal gøres med kærlighed og konsekvent, for sealy’en kan klovne sig til så godt som alting, så man kan have svært ved at være standhaftig. Man skal bestemt IKKE være en der er uretfærdig over for sin Sealyham eller hårdhændet, så taber hunden alt respekt og tillid til en. Sealyham'en er en fantastisk legekammerat for børn, for den har næsten uanede mængder energi og kan tumle med børnene i timevis. Dog er det, som med alle hunderacer vigtigt at holde opsyn, især når den er sammen med mindre børn, der ikke kender hundes grænser og som det ikke kan understreges nok:

HUNDE ER IKKE LEGETØJ TIL BØRN!


I USA bruger man Sealy’en til terapihund for kræft ramte børn. Her udnytter man det temperament som er så specielt for netop denne race. Her kan børnene kramme hunden ind til sig, (hvilket er meget truende adfærd i hundesprog) og sealyham terrieren har situations fornemmelse og ligger gerne på ryggen, hvilket igen er meget atypisk for en terrier, da det at ligge på ryggen er det samme som total underkastelse og da terriere er meget psykisk stærke hunde, er der ikke mange af dem der frivilligt lægger sig på ryggen.

Lidt om mig selv: Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske, og har arbejdet med hunde i en hel menneskealder desuden har jeg selv haft hund lige siden jeg var 10 år.
Gennem mit arbejde som trimmer og veterinærsygeplejerske har jeg kendskab til mange hunderacer og jeg har i mange år haft labrador og gravhunde og som regel flere hunde af gangen. Gravhunden var mit ømme punkt men ud af de 5 gravhunde jeg har haft, endte de 3 med problemer med deres rygge. Det var hårdt mens det stod på, så da den sidste gravhund ikke var mere og en ny skulle findes, blev det besluttet at der også skulle findes en anden race. Dog satte jeg nogle krav. Der skulle ikke være alle de avlsrestriktioner og sygdomme, som jeg i min tid med labrador og (nok især) gravhunde, havde stødt på.
Valget faldt til sidst på Sealyham terrieren og jeg havde ellers aldrig troet at der ville være en hund der kunne blive lige så dejlig og stjæle mit hjerte, som en gravhund. Men jeg tog fejl, meget fejl.
Som nævnt er jeg også uddannet trimmer og gennem mit arbejde som sådan, har jeg haft en del terriere igennem mine fingre og derfor dannet mig det indtryk at de var ”Nogle arrige sataner!” som jeg aldrig i mit liv ville have indenfor mine døre. Igen skulle tiden vise at jeg tog godt og grundigt fejl.
Ja, ja… som den gyldne talemåde lyder: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt” Den dag i dag vil jeg ikke bytte mine Sealyham terriere for nogen anden hund. Den glæde og modspil jeg får fra mine hunde er unikt, det har mine gravhunde ikke kunne give på samme måde. Men de har dog stadig en speciel plads i mit hjerte og kom ikke forbi min dør med én, for den vil blive knuselsket.

Du kan læse mere om Sealyham terrieren på Anna Gersners fremragende hjemmeside, Sealyham Century Site

 

 
Captain John Tucker Edwards, soldier and sportsman, owned the SealyHam estate in Pembrokeshire, between Haverfordwest and Fishguard. He was married to Anna Jane Jones.
He devoted his retirement to hunting. He retired 1848 at the age of 40 and after that he spent his days hunting the fox, otters, badger and polecats in the terrain around his home. For this he used Otterhounds in packs and small local terriers. These terriers did not suit Mr Edwards for many reasons. He wanted a small dog with strong jaws, active, short legged and the terrier should be white.
The Captain died 1891 in his eighty-second year. His only son died six months later
His daughter-in-law, Mrs Victor Higgon, continued to live at Sealyham Mansion for many years and she continued to breed ,judge and show Sealyhams with the affix "of Sealy" until the Second World War.
 
 
 
 
Back to the orgin of the breed. It is not known exactly what he used to create the breed. It is thought that he used the Welsh Corgi for length of back, size and lowness to ground. But on the other hand Edward Ashe´s writes in his book " Practical Dog Book" that the Sealyham itself was a progenitor of the Corgi !
Tom Horner says in his book "Terriers of the World" that without no doubt the Dandie Dinmont was used to shorten the legs. The Cheshire Terrier, a small Bull Terrier was probably used for gameness. But here again there is disagreements among the historians. Sir Jocelyn LucaIt had the points he wanted and lived fairly close by.s, who kept , bred and worked with Sealyhams for many years , suggests in his book "The new book of the Sealyham" (1929) that the white, smooth-coated breed known as the Cheshire Terrier was the natural choice for Mr Edwards to use.
 
Robert Leighton in his "Complete Book of the Dog" dismisses out both the Dandie Dinmont and the Bullterrier and puts forward the West Highland White Terrier instead as being the breed that Mr Edwards used. He bases his argument on Edwardes friendship with the Marquis of Bute who owned estates in Wales and was a personal friend of Colonel Malcolm of Poltallock in Scotland, on whose estae the West Highland White Terrier was first bred.
 
 
Another breed that could have been used was the Wire Fox Terrier. Mr Fred Lewis , one of the early breeders and a friend of Captain Edwards, was opposed to this cross ever been made. However there are others that are certain that Wire Fox Terriers did play a part in the Sealyham´s development. This could have taken place after the death of the Captain. What we know for sure (thanks to Mr Henry Sutliff III) is that Smooth Fox Terrier was used . On a pedigree found by Mr Sutliff in the Dyfed archives in 1989, is is clearly shown that a Smooth Fox Terrier was used. The pedigree is of the bitch "Microbe" born 1906 . Her grandfather Dip II (father to the famous Peer Gynt) was a great grandchild to a Smooth Fox Terrier.

The Sealyham Terrier

 

Now I would like to tell you about the Sealyham Terrier’s background, temper and why I have chosen this kind of dog.

 

In early days, the Sealyham Terrier was bred to hunt badgers, otters and foxes, a very tough affair, and the young dogs that did not manage to get through the first hunt were simply shot !! A very hard selection indeed. It is not really known how many breeds were used  to create the breed. That could be the explanation for the different kind of coat that can be found in the various respective lines in the world. However, Sealys are devoted to their owner and bringing up should be done with love and consequence, because Sealys can clown themselves to anything and it can be hard to remain firm. One never must be unjust to ones Sealyham or rough, because he will lose all respect towards its owner. The Sealyham Terrier is a fantastic playmate for children with an enormous amount of energy at any time at any place, however, as with all kind of dogs it is important to show small children to know the borders, because:

 

DOGS ARE NOT A PLAYTHING FOR CHILDREN !

 

Here you can read more about the Danish Kennel Club’s standard for the Sealyham Terrier:

 

In the USA, Sealy’s are used as therapy dogs in hospitals for children with cancer because of the very special temper of the breed. Sealys allow children to hug them because of their good sense of occasion and love to be cuddled.

 

A little about me:

I am a veterinarian nurse and have worked with dogs a whole life and got my first dog 10 years old.

Furthermore, I have a trimming workshop and had Labradors and dachshunds for many years, preferably more than just one at a time. Dachshund have had my heart for a long time, but most of the dogs I had suffered from back trouble. It was hard to experience it and when the last dachshund was put to sleep I looked for another breed. But not without demands. A breed without all the breed restrictions and illnesses I had with my Labradors and especially the dachshunds I had owned.

The choice fell on a Sealyham Terrier, and at that time I was not prepared to believe that a dog could take my heart like a dachshund. But I was wrong – very wrong. As mentioned, by means of my trimming workshop I have known a lot of different terriers and got an impression what to like and what not to accept.

But the golden phrase: one takes a position until the next is taken – I shall never exchange my Sealyham Terriers for any other breed. The joy and disarming attitude is unique that none of my dachshund could give me. But they  will always have a sore point with me.

 

 

 

Der Sealyham Terrier

 

Hier möchte ich über die Geschichte des Sealyham Terriers, über sein Temperament erzählen und warum ich mich gerade für diese Rasse entschieden habe.

 

Der Sealyham Terrier wurde vor vielen Jahren für die Jagd auf Dachse, Otter und Füchse gezüchtet. Es war oft eine harte Angelegenheit und die Junghunde, die die erste Jagd nicht schafften, wurden einfach erschossen. Ein strenger Auswahlprozess. Man weiss nicht mit Sicherheit, wie viele Rassen eingezüchtet wurden, das erklärt vielleicht auch die verschiedenen Pelzqualitäten, die man bei den respektiven Linien weltweit finden kann. Das Temperament des Sealyham Terriers ist Hingebung seinem Herren gegenüber. Er sollte mit Liebe und Konsequenz erzogen werden, weil er sich zu fast allem clownen kann und einem die Standhaftigkeit nicht leicht macht. Man darf auf keinem Fall seinem Sealyham gegenüber ungerecht oder hart sein, so wird er allen Respekt und Vertrauen verlieren. Sealy’s sind phantastische Spielkameraden für Kinder, er hat ungeahnte Energiemengen und kann mit Kindern stundenlang herumtoben. Jedoch ist es wie bei allen anderen Hunderassen wichtig aufzupassen, insbesondere wenn er zusammen mit Kleinkindern ist, die die einzuhaltenden Grenzen noch nicht kennen. Und es kann nicht oft genug gesagt werden:

 

HUNDE SIND KEIN SPIELZEUG FÜR KINDER!

 

In USA werden Sealy’s als Therapiehunde für krebskranke Kinder benutzt, wo man das für diese Rasse spezielle Temperament ausnutzen kann. Hier können die Kinder den Hund umarmen und drücken, (was in der Hundesprache ein drohendes Gebaren ist). Der Sealyham Terrier hat Situationsgespür, liegt gerne auf dem Rücken, welches für einen Terrier wieder atypisch ist, weil es das gleiche ist als sich zu unterwerfen, und da Terrier psychisch starke Hunde sind, legen sich viele nicht freiwillig auf den Rücken.

 

Ein wenig über mich: Ich bin Veterinärkrankenschwester und beschäftige mich mit Hunden schon ein ganzen Menschenalter. Meinen ersten Hund hatte ich bereits mit 10 Jahren.

Durch meine Arbeit als Hundefriseur und Veterinärkrankenschwester kenne ich viele Hunderassen, ich hatte viele Jahre lang Labradors, Dackel und in der Regel mehrere Hunde auf einmal. Der Dackel war mein Lieblingshund, aber aus den 5 Dackeln, die ich hatte, endeten die 4 mit Rückenprobleme. Es tat weh, das zu erleben, und als der letzte eingeschläfert werden musste, sollte ein neuer Hund ins Haus. Gleichzeitig wurde beschlossen, dass es eine andere Rasse sein sollte. Jedoch stellte ich auch Ansprüche. U.a. sollte sie nicht alle die Zuchtrestriktionen und Krankheiten haben wie bei meinen Labradors und (insbesondere) Dackeln.

Die Wahl fiel auf einen Sealyham Terrier, und ich hatte sonst geglaubt, dass mir kein anderer Hund als meine Dackel ans Herz wachsen könnte. Jedoch es sollte anders kommen.

Wie schon erwähnt, bin ich ausgebildete Hundefriseuse und durch diese Arbeit habe ich auch viele Terrier getrimmt und mein Eindruck war ”kleine Giftnudeln!” Die wollte ich bestimmt nicht in meinem Haus haben.

 

Ja ja, wie sagt man: ”Man hat einen Standpunkt, bis man einen neuen annimmt” Auch heute werde ich meine Sealyham Terriers mit keiner anderen Rasse austauschen wollen. Die Freude und das Gegenspiel, das sie mir geben, ist einzigartig, das konnten mir meine Dackel in keiner Weise geben. Aber die werden immer einen besonderen Platz in meinem Herzen haben.

 

Nachstehend der DKK-Standard für den Sealyham Terrier:

 

 



  Design: Cain-Crew